Grøntsager på grillen! #1 - Fyldte squash 

Veganske naan-brød med spinathummus og soja-tzatziki

Photo 12-06-15 20.17.32

I dag har jeg igen haft gang i grillen, hvor jeg har lavet de lækreste naan brød. Desvære er de fleste af de naan-brød  man kan købe i butikkerne ikke veganske, da de ofte indeholder yoghurt og smør 🙁
Heldigvis er denne opskrift uden animalske produkter og lige så god (hvis ikke bedre) end den ‘originale’ opskrift.

Hertil har jeg også lavet en fantastisk lækker tzatziki og en spinathummus! Selv min familie, der ikke er veganere, syntes at det smagte helt fantastisk, og sagde oven i købet at soja-tzatzikien smagte bedre end den med almindelig græsk yoghurt!
Ingredienser til veganske naan-brød:

-10 g gær
-1 dl varm vand
-1/2 dl sojamælk
-1/2 tsk hvidløgpulver
-1/2 tsk løgpulver
-1/2 tsk salt
-1 spsk rørsukker
-4 dl mel*
-Olivenolie til stejning
-Timian til at drysse ovenpå

*Enten kan man bruge almindeligt hvidt mel, eller evt. skifte halvdelen ud med en grovere slags.

Instrukser:
Bland gæren ud i det varme vand. Tilsæt sojamælken, sukkeret og resten af krydderierne og rør indtil sukkeret er opløst. Tilsæt melet lidt af gangen. det kan være at der skal bruges mere eller mindre. Ælt dejen og lad den stå til hævning i ca. 1 time.
Når dejen er hævet, deles dejen i stykker på størrelse med en æggeblomme.  Herefter skal de pensles med olivenolie og hvis man har lyst, kan man drysse noget timian på dem. Man kan enten stege dem på panden, bage dem i ovnen eller gøre som jeg fortrækker; at grille dem!!

Photo 12-06-15 20.17.02


Ingredienser til spinathummus:

-1 håndfuld spinat
-4 spsk olivenolie
-1 spsk sesamolie (kan erstattes med mere olivenolie)
-1 tsk tahin
-1-2 fed pressede hvidløg
-1 dåse kikærter
-salt

Photo 12-06-15 20.16.20

Instrukser:

Blend spinaten i en foodprocessor med olierne, tahin og hvidløg. Tilsæt herefter kikærterne og blend indtil den er cremet. smag til med salt!


Ingredienser til soja-tzatziki:

-1 dl soja-yoghurt*
-1 fed presset hvidløg
-1/4 af en agurt, revet

*Den soja-youghurt man kan købe i supermarkederne, er desværre fyldt med sukker hvilket ikke passer særlig godt til en tzatziki. Derfor anbefaler jeg at lave Plante Pushernes Instant Soja Fraiche. Hvis man ikke har lyst til dette, kan man evt. tilsætte en masse citronsaft og salt til den man kan købe.

Instrukser:
Mega nemt! Bland det hele sammen med en ske. 🙂

Photo 12-06-15 20.18.31

-Lousie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøntsager på grillen! #1 - Fyldte squash